Kompetencer

Energi

Kvalificeret klimakommunikation Klimaspørgsmålet er den store udfordring. Karbontunge såvel som mere klimavenlige energileverandører kæmper for at opnå en klar og entydig position på markedet. Flere markedsspillere står midt i en liberaliseringsproces, der giver behov for at kommunikere offensivt med nye målgrupper. Vi har i en årrække rådgivet og været sparringspartner og kreativt centrum for mange kunder inden for olie- og gasudvinding, benzinselskaber, el-selskaber samt bølge- og vindindustrien. Få optimal gennemslagskraft over for politikere, kunder, presse og andre interessenter gennem kvalificeret kommunikation. Vi spænder bredt, fra magasinproduktioner, brand og PR-kampagner over ad hoc-pressearbejde til årsrapporter. Kontakt os

Finans

Lad tallene tale Børsnoterede virksomheder og finansielle institutioner har en række særlige krav til afrapportering og kommunikation. Ofte med budskaber der er svære at forstå. Dårlig presse er gift for selv den mest oplagte fusion, akkvisition eller organisationsændring. Alligevel kommer virksomheder galt af sted, når nyheden skal fortælles til omverdenen. Vi hjælper børsnoterede virksomheder, banker, forsikringsselskaber, pensionsselskaber og realkreditinstitutter med at sikre, at deres historier og budskaber bliver hørt og forstået af de relevante målgrupper. Kontakt os

Health Care

Sunde resultater Avanceret videnskab, fagsprog og vanskelige prioriteringer. Sundhedssektoren berører os alle. Det handler om livskvalitet og i sidste ende om liv eller død. Vi omsætter videnskabelige data til nyheder i medierne, som alle kan forstå. Vi har tæt dialog med politikere og andre beslutningstagere. Det handler om at give hver enkelt det bedst mulige grundlag for at træffe kvalificerede beslutninger. Gennem kommunikation hjælper vi patienter med at få den bedst mulige behandling. Vores engagement, kompetencer og netværk skaber resultater, der er til glæde for branchens virksomheder, institutioner og patienter. Kontakt os

Industri

Kommunikation til en ny virkelighed Fusioner, rationaliseringer og outsourcing af produktion og arbejdspladser er en del af hverdagen. Det giver turbulens, og der er oplagte risici for at gøre en omstillingsproces sværere nødvendigt. Industriel fremstilling er en vigtig del af samfundsøkonomien. Den øgede internationale konkurrence gør det nødvendigt at tænke nyt, anderledes og frem for alt mere effektivt. Vi kender udfordringerne, og vi ved, hvad der skal til for, at den nødvendige omstilling bliver forstået og accepteret hos alle modtagere. Kontakt os

Interesseorganisationer

Få indflydelse Dialogen med medlemmerne og omverdenen kan være en udfordring. Oplever medlemmerne, at organisationen varetager deres interesser? I disse udfordringer ligger også mulighederne. For en organisation kan noget særligt: Den kan udnytte den samlede viden, erfaring og mængde af gode historier, der er blandt medlemmer, valgte og ansatte. Vi hjælper organisationer med alt fra kommunikationsstrategi og PR-kampagner, pressekontakt til årsberetninger, brochurer og hjemmesider. Kontakt os

It

Mere end teknologi Engang var it ny og spændende i sig selv. I dag skal avancerede tekniske løsninger omsættes til forretnings- og samfundsmæssigt interessante nyheder – for kun på den måde opnår du positiv opmærksomhed i medierne. Vi tilbyder Danmarks mest erfarne og alsidige kommunikationsrådgivning til it-virksomheder inden for business-to-business og business-to-consumer. Kontakt os

Livsstilsprodukter

Styrk brandet Hvorfor vælger du et mærke frem for et andet? Og hvornår har du sidst set din virksomhed udefra? Vi udvikler og styrker consumer-brands, formulerer budskaber som rammer plet hos målgrupperne og sikrer omtale i de rette medier og på nettet. Vi er kreative hoveder og strategiske rådgivere med et trendspotting-gen i maven, der konstant udfordrer vanetænkningen. Kontakt os

Offentlige organisationer

Effektiv, kreativ og i politisk balance Politikere, borgere, brugere og medarbejdere - der er mange interesser i spil, når det offentlige kommunikerer. Vi har selv erfaringer fra vores tid som ansatte i kommunen, styrelsen og ministeriet, og vi sørger for kreativ og effektiv kommunikation, der når sit mål samtidig med at budgettet holder. Kontakt os